|
|
 |
Logemesteren
byder velkommen.
Det er sjældent, at en loge kan
henføre sin oprindelse til en ganske bestemt dato og en
bestemt person. Det kan logen Fraternitas.
Den 17. august 1962 foreslog
æresmester, æres broder Holger Nordtoft logen Mentors logemester,
broder Erik Bodin, at logen Mentor skulle stille sig i spidsen
for et fremstød på Lolland. Den 27. marts 1963 annonceredes
der i dagbladene på Lolland – Falster, og den 12. september
1963 blev broder Peter Hehnel optaget i logen Mentor. Herefter
gik det slag i slag, hvor brødrenes antal på Lolland voksede
og voksede, indtil man den 14. januar 1967 kunne indstifte
serapionsforening i Sakskøbing med 11 medlemmer.
Dette tal var den 26. oktober
1968 vokset til 15, da logen Fraternitas under
Storlogerådets ledelse blev indviet. Fraternitas betyder
”Broderskab”, og broderskabet trivedes i de første år dels
på plejehjemmet i Sakskøbing – dels på Hotel Sakskøbing,
inden man fik foden under eget bord i Maribo.
I februar 1971 erhvervedes
ejendommen Suhrsgade 12 B – forfalden, som den var, og ved
alle brødres energiske indsats lykkedes det at få huset
gjort flot og velegnet til logebrug, således at man under
Storlogerådets forsæde kunne indvi logebygningen den 4.
september 1971. Broderskabet slog dybe rødder i Lollands
fede muld, og logen Fraternitas formåede stille og roligt at
forøge sit brodertal og blive til en veletableret loge under
Serapions – Ordenen i Danmark. |
 |
| |
|
|
|
|
mødedag/ugedag |
|
Mandag |
kl. 19.30 |
|
Informationsdage* |
|
|
tilmelding |
|
|
|
*Informationsdagene afholdes for alle, der kunne
være interesseret i at blive optaget i
Serapions-Ordenen. Tilmelding kan ske her,
hvorefter du modtager de aktuelle datoer. Du
er velkommen til at møde op sammen med din ægtefælde/ samlever. Alle, der tilmelder sig, vil
blive kontaktet. |
|