|
Hvad er Serapions-Ordenen.?
Serapions-Ordenen er en af Danmarks ældste Ordener,
stiftet i 1888. Det
er den største, rent danske broderorden, helt uden
tilknytning til udenlandske ordener og interesser.
Der
er i dag 24 selvstændige loger fordelt over hele
Danmark. Ordenens arbejde bygger på etiske, humanitære
og filantropiske værdier, dybt forankret i den kristne
danske kulturarv - med et ønske om at hjælpe og
støtte hinanden og vore medmennesker.
Serapion, som Ordenen er opkaldt efter, var en stor
humanist, der levede for flere hundrede år siden. Vores
hovedformål er at nutidsgøre noget af det store
humanitære arbejde, Serapion udførte.
Vor
idealistiske målsætning giver mulighed for personlig
udvikling gennem meningsfyldt fritidsarbejde med
åndelige kulturværdier, samt mental realisering af en
humanistisk livsholdning i et fælles netværk. Det kalder
vi broderskab. Serapions-Ordenen har således et seriøst
- attraktivt - fritidstilbud til den bevidste
modne mand i Danmark.
Vision: Drømmen om et mere etisk og åndeligt rigere
samfund.
Hvor og hvornår foregår det?
Der
er 24 loger Serapions-loger fordelt over hele landet.
Logerne ligger i de større byer og har normalt egne
lokaler - ofte et hus.

Læs
mere om de enkelte loger under menupunktet
"Regioner og Loger".
Logebygningerne indeholder hver især et særligt smukt
logelokale, i forbindelse med en restaurant eller
lignende, så samværet kan foregå i stilfulde og
praktiske rammer.
At
leve et logeliv i en broderorden er en
fritidsbeskæftigelse. Loge-sæsonen er i vinterhalvåret
fra 1. september til 1. maj. Der holdes logemøde om
aftenen på en fast ugedag, bortset fra ved højtiderne.
Man beskæftiger sig gennem arbejdet i forskellige udvalg
samt med socialhumani-tære lokalaktiviteter. Valget til
de enkelte poster i udvalgene og deltagelse i øvrigt er
fuldstændigt frivilligt, og sker med respekt for
deltagerens personlige interesser og aktuelle fortid.
Feriehjemmet i Ørum.
Feriehjemmet drives delvist af midler, stillet til
rådighed af Jeanne og Werner Olufsens Legat. Werner
Olufsen var logebroder i Serapions-Ordenen og har
formentlig her fået incitament til sin stor velgørenhed.
På grund af legatets almennyttige og alment velgørende
formål er Feriehjemmet åbent for alle og skaber derved -
på favorable vilkår - mulighed for ferie og rekreation i
hjertet af Jylland.
Feriehjemmet er beliggende i Ørum Sønderlyng mellem
Viborg og Randers.
Læs
mere om Feriehjemmet på :
www.feriehjemmet.dk |